Microsoft Outlook 2003 anvendes af mange, både i hjemmet og på arbejdet. Dette hæfte henvender sig især til ”kontorfolket” - alle dem, der bruger Outlook dagligt i forbindelse med deres job. Men det udelukker ikke, at enhver anden Outlook-bruger kan finde inspiration og relevante funktioner i hæftet - tværtimod.
Hæftet går i dybden med udvalgte emner, der er særlig relevante ”på kontoret”. Det forklarer, hvordan Outlook 2003 kan udnyttes bedre og mere effektivt i forbindelse med og til gavn for det daglige arbejde. Det kan være svært at holde styr på en overfyldt indbakke. Eller det kan være tidsrøvende at planlægge et møde med en håndfuld kolleger, hvis man skal ringe dem alle op for at høre, hvornår de har tid. Disse og mange andre praktiske problemer kan Outlook 2003 hjælpe dig med at løse - og svarene finder du i dette hæfte.